Jesper Lundgaard i Bjerre Kirke – Hornsyld

Et julemusiknummer skal have mange gentagelser, men alligevel skille sig nok ud, til at vi ikke glemmer det umiddelbart efter at have hørt det – og at jo flere gange vi har hørt nummeret, jo bedre kan vi lide det.

Mange af os kan stadig huske, hvilken musik der blev spillet, da vi kyssede vores kæreste første gang. Musik taler direkte til vores følelser og kan sætte os i en helt særlig stemning.

Men julesange har også nogle fællestræk, som skiller sig ud fra andre sanghits. Først og fremmest handler teksten næsten altid om det oplagte emne: Jul. Derudover bliver der ofte brugt mange reallyde i julesange, hvor bjældeklang og kirkeklokker nærmest er et must. Reallyde er meget sjældent brugt i almindelige popsange.

Desuden fordeler julesangene sig overordnet i to kategorier: De festlige og de højstemte. Eksempler på festlige sange er: ’Rocking around the Christmas Tree’, ’Det’ jul, det’ cool’ og ‘Santa Claus is coming to Town’. Eksempler på højstemte julehits er: ’White Christmas’, ’Happy X-Mas (War is over)’ og ’Have Yourself a Merry Little Christmas’.

Selvom mange julehits er fyldt med gentagelser, mærkelige instrumenter og bjældeklang, har klassikerne ofte også flere lag end den gennemsnitlige popsang.

Et julenummer skal holde i mange år, og typisk må man sige, at musik, som holder mere end én sæson, har mange lag og detaljer. Tag et eksempel som ’Have Yourself a Merry Little Christmas’ – et flot velkomponeret nummer. Enkel på overfladen, men med masser af lag at gå på opdagelse i.

Grundlæggende er den vigtigste egenskab ved musik, at den påvirker vores følelser.

Ligesom Pavlovs hunde – der blev vænnet til at få mad, når der blev ringet med en klokke, og derfor begyndte at savle sultent, så snart de hørte klokken – har vi vænnet os til at koble julemusikken sammen med nogle bestemte følelser, episoder og oplevelser.

For nogle er minderne, der binder sig til julen, måske ikke ret positive, mens de for andre vidner om glæde, samvær og hygge – hvilket måske er en del af grunden til, at nogen hader julemusik, mens andre elsker det.

Om man kan lide det eller ej, kan det at lytte til den samme musik kollektivt, bringe os i en fælles sindstilstand – bedre kendt som ’julestemning’.

Det er nøjagtig det samme, der sker, når vi går i kirke. Musikken har evnen til at sætte os i en harmoniseret følelse og bringe os sammen om det fælles projekt: julen.

Et julemusiknummer skal have mange gentagelser, men alligevel skille sig nok ud, til at vi ikke glemmer det umiddelbart efter at have hørt det – og at jo flere gange vi har hørt nummeret, jo bedre kan vi lide det.

Mange af os kan stadig huske, hvilken musik der blev spillet, da vi kyssede vores kæreste første gang. Musik taler direkte til vores følelser og kan sætte os i en helt særlig stemning.

Men julesange har også nogle fællestræk, som skiller sig ud fra andre sanghits. Først og fremmest handler teksten næsten altid om det oplagte emne: Jul. Derudover bliver der ofte brugt mange reallyde i julesange, hvor bjældeklang og kirkeklokker nærmest er et must. Reallyde er meget sjældent brugt i almindelige popsange.

Desuden fordeler julesangene sig overordnet i to kategorier: De festlige og de højstemte. Eksempler på festlige sange er: ’Rocking around the Christmas Tree’, ’Det’ jul, det’ cool’ og ‘Santa Claus is coming to Town’. Eksempler på højstemte julehits er: ’White Christmas’, ’Happy X-Mas (War is over)’ og ’Have Yourself a Merry Little Christmas’.

Selvom mange julehits er fyldt med gentagelser, mærkelige instrumenter og bjældeklang, har klassikerne ofte også flere lag end den gennemsnitlige popsang.

Et julenummer skal holde i mange år, og typisk må man sige, at musik, som holder mere end én sæson, har mange lag og detaljer. Tag et eksempel som ’Have Yourself a Merry Little Christmas’ – et flot velkomponeret nummer. Enkel på overfladen, men med masser af lag at gå på opdagelse i.

Grundlæggende er den vigtigste egenskab ved musik, at den påvirker vores følelser.

Ligesom Pavlovs hunde – der blev vænnet til at få mad, når der blev ringet med en klokke, og derfor begyndte at savle sultent, så snart de hørte klokken – har vi vænnet os til at koble julemusikken sammen med nogle bestemte følelser, episoder og oplevelser.

For nogle er minderne, der binder sig til julen, måske ikke ret positive, mens de for andre vidner om glæde, samvær og hygge – hvilket måske er en del af grunden til, at nogen hader julemusik, mens andre elsker det.

Om man kan lide det eller ej, kan det at lytte til den samme musik kollektivt, bringe os i en fælles sindstilstand – bedre kendt som ’julestemning’.

Det er nøjagtig det samme, der sker, når vi går i kirke. Musikken har evnen til at sætte os i en harmoniseret følelse og bringe os sammen om det fælles projekt: julen.